Talent Billund Fodbold i samarbejde med DBU Jylland
Fodboldsamarbejdet i Talent Billund
DBU Jylland og fodboldklubberne i Billund Kommune står sammen bag fodboldtræningen i Talent Billund-regi.
Klubsamarbejdet tilbyder børne- og ungdomsspillere i de 6 klubber at samles omkring udvikling og fællestræninger – hele året – så vi tilgodeser ønsker fra spillere, som bare gerne vil noget mere.
Talent Billunds fodboldtræning kombinerer den legende tilgang med udviklingen af den enkelte. Vi udvikler det hele menneske og giver individet nogle redskaber og færdigheder, de kan tage med ud i verden.
Forløbet er af høj kvalitet og har fokus på den individuelle spillers kompetencer. Der er en træner pr. 8 spillere, og det giver mulighed for varierende træningsopdeling alt efter styrker og svagheder.
Aktiviteterne har fokus på tekniske færdigheder, og vi søger så vidt muligt at inddrage den nyeste teknologi og viden.
Ud over den fysiske træning på banen er der hen over året sociale arrangementer og inspirerende oplæg om forskellige emner – både internt på fodboldlinjen, men også med alle øvrige Talent Billund-udøvere.
HVAD FÅR DU, OG HVAD KOSTER DET?
- Du får fællesskab på tværs af klubber og 30 fodboldtræninger fra september til juni
- Deltagelse i sociale arrangementer og mulighed for at høre inspirerende oplæg
- Pris for en sæson er 1.200 kr.
HVOR & HVORNÅR?
- Træningstid er hver fredag fra 16.00- 17.30
- Træningsstedet vil skifte mellem samarbejdsklubberne i Billund Kommune:
Sæson 2024-2025
Sdr. Omme: 6/9, 11/10, 25/10, 1/11, 8/11
Vorbasse: 20/9, 15/11, 22/11, 29/11, 6/12
Grindsted: 13/9, 10/1, 17/1, 24/1, 31/1
Billund: 30/8, 21/2, 28/2, 7/3, 14/3
Filskov: 4/10, 21/3, 28/3, 4/4, 25/4
Hejnsvig: 27/9, 2/5, 9/5, 16/5, 23/5
Øvrige, afslutning, oplæg: 13/12, 7/2, 11/4, 6/6, 13/6, 20/6
HVEM KAN VÆRE MED?
- Fodboldtræningen i Talent Billund er for ALLE træningsparate børn og unge i Billund Kommune, som brænder for at træne fodbold.
- Vi tilbyder fodboldtræning i to aldersgrupper: 4.-6. kl. og 7. kl.
Tilmeldingen til sæson 2024-25 er lukket