Nyhedsarkiv:
Billund grundskole på besøg i Grindsted
Billund, Sdr. Omme og Grindsted er alle tre byer med lokale grundskoler, der har til formål at tilbyde sjov, varieret og individuel træning i hhv. håndbold og fodbold. Disse lokale tilbud skal i samarbejde med foreningerne, være med til at sikre fastholdelse af børnene i deres lokale klubber. Foruden den lokale, ugentlige træning på tværs af alder og køn, så besøger grundskoleeleverne hinanden med jævne mellemrum, for at indgå i nye relationer, træningsgrupper og fordi det er sjovt at træne sammen med andre sportsglade børn. Senest har Billund grundskole været på besøg i Grindsted i fredags, hvor der blev trænet forsvar, finter og spillet en intens håndvolleyturnering.
Af Morten Nielsen, 19/05/2020